torsdag den 10. september 1987

Hurtige fakta om Angissoq Loran Station:
Bygget i 1963 og nedtaget i 1995.
Nu ligger Angissoq (næsten) som om intet er hændt ;)

Historien om de grønlandske loran stationer kan læses : HER.
En mere teknisk side om Angissoq Loran Station ligger : HER.
Der er et mødested for interesserede på Facebook : HER. ellers kan gruppen findes ved at skrive "Angissoq" i søgefeltet. Her ligger der en del billeder og måske er der nogen personer du kender?

Indlæggets oprindelige foto af stationen, som jeg har bearbejdet, er taget af Carl Burkhart, mens billedet af masten er taget af "xpal".


onsdag den 9. september 1987

Hjemrejse.
På vej over Grønlands østkyst var der et flot kig fra flyet over den forrevne og barske kyst med de mange gletchere. En udsigt som jeg heldigvis kom til at se mange gange siden :)

tirsdag den 8. september 1987

Hjemrejse.
Med "Lommen" fra Angissoq til Nanortalik for at overnatte i stationens hus til i morgen, hvor vi skal med helikopteren til Narsarsuaq.
På vej ind havde vi passeret tæt langs byens kendingsfjeld, Jakobinerhuen, og gik ind med et fint kig ind mod byen og den smukke gamle bydel.
Et spændene eventyr var ved at være slut.

lørdag den 5. september 1987

Et kig mod fastlandet fra foden af masten. Længst ude på øen ligger den næsten usynlige række af bygninger.
Man kan vel mest betegne den ca. 4 km2 store Angissoq, som en stor relativt jævn ø med afrundede klippeknolde. Højeste sted lå nok ikke meget højere end 100 meter over havet, så det var ikke ligefrem hård fjeldvandring man kom på, når man gik aftentur.
Der var heller ikke øen i sig selv, der bød på den store naturoplevelse, men derimod havet omkring med drivende isfjelde og en forbi passerende hval af og til :)

torsdag den 3. september 1987

Et kig ud af mit vindue over den lille vig med fastlandet i baggrunden.
Snart var turen slut, og det var ligesom om alle indtryk skulle suges ekstra kraftigt ind, inden det var slut med de enestående udsigter.
Det var også i den lille vig, man allertydeligst kunne aflæse forskellen mellem høj- og lavvande. Når forskellen var størst kunne bunden stå helt tørlagt med strandede isskosser.
Så måtte vi selvfølgelig lige ned og klappe de store isklumper :)