Vandretur i højden. Desværre blev vejret lidt gråt og trist.
Jeg gik op på de høje toppe bag hytten og fik igen et flot udsyn over den åbne kyst med store og små isbjerge og Jakobinerhuen, samt ind i det forrevne fjeldbagland mod Tarsermiut Fjorden.

Anden weekendtur.
Dejligt at komme på hyttetur igen. Lørdagen kom til at gå med fisketure, hvor der var mange småørreder i de små vandløb omkring os. Adskillige blev brugt til aftensmad :

Angissoq og de omkring liggende småøer har sikkert dannet udgangspunkt for fangstture i gamle dage. Øgruppen ligger jo et stykke væk fra fastlandet, og kunne godt fungere som en fremskudt base, når det drejede sig om fangst af de store havpattedyr.
I hvert fald så vi adskillige stengrave med "indhold", når vi gik tur rundt på øen. Også her fik jeg en førstegangs oplevelse. Nemlig at stå med et rigtigt kranie i hånden :)

Al adspredelse er jo velkommen, og særlig i små samfund.
Stationen havde indrettet sig med en skydebane ude på en lille halvø forbi dumpen, og i sikker afstand til bygningerne.
Mens vi var der, skulle der afholdes grønlands mesterskab i flugtskydning, og vi fik mulighed for at deltage. Flere var med og vi fik en hyggelig dag, hvor masser af hagl blev sendt til vejrs i forsøget på at ramme de hurtige lerduer :)
Mine egne resultater har jeg forlængst glemt, men uvant med at skyde med haglgevær, fik jeg indkasseret en forslået skulder! Jeg havde ikke fået lagt kolben ordentlig ind ved skydning og det giver selvfølgelig et heftigt slag ved rekylen.
Da dagen var gået havde jeg fået en helt blåsort skulder og et minde for dagen i et godt stykke tid fremover :)

"Lommen" på vej ind, med Hagen ved roret.
Et beskedent højdepunkt på en ellers grå og stille dag ;)
Nede på den lille kaj står Fritz, stationens faste tømrer, klar til at tage imod varer, og køre dem op til køkkenet og varehuset i hans Unimog.
En fast rutine der foregik en gang om ugen, hvis is og vejr tillod det.
Jeg plejede for det meste at luske ned til malerlageret, der var i en af bygningerne nærmest kajen, og kigge på.

Her har jeg sat mig til rette i en isskosse, på et tidspunkt hvor der er helt lavvandet i den lille vig nedenfor vores barak.
Isklodserne vi gik imellem her, var jo ganske små sammenlignet med de kæmpestore stykker vi ellers så drive forbi ude foran øen.
Særlig i forsommeren kommer der store mængder is med strømmen fra østkysten og rundt om Kap Farvel, for at drive et stykke op langs vestkysten til Paamiut, for siden at blive spredt ud på havet.

Denne sommer havde stationen fået sendt en ny stor (8 cylindret!!) Land Rover op, for at afløse den gamle udtjente model som ses på billedet.
Den gamle bil blev min og Per's firmabil mens vi var på øen, og den hyggede vi os fint med, trods småskavanker og et gevaldigt ratslør, der netop hvor billedet blev taget, nær havde kostet mig en tur ud over den nærliggende skrænt!
Jeg har jo ikke kørekort og turene i landroveren blev mine første rigtige køretimer, der på trods af den meget begrænsede samlede vejlængde, alligevel gav en smule fornemmelse for det at køre bil ;)
Som jeg husker det, bestod stationens vognpark af en Unimog lastbil til det grove arbejde, en Toyota Landcruiser til stationslederen og den ny ankomne Land Rover til teknikkerne. Den gamle som vi kørte i, skulle parkeres for evigt på dumpen, når vi rejste hjem.
I det hele taget blev vi meget overraskede over hvor meget bilerne blev brugt, også selvom man bare skulle færdes 50 meter fra en bygning til en anden! Helt absurd og fuldstændig utænkeligt alle andre steder!

Min kollega Per i dykkerdragt og meget koldt vand!
Det viste sig at stationens faste elektriker havde et komplet dykkerudstyr med våddragt liggende i sine gemmer.
Både Per og jeg var interesseret i at prøve det af, men det blev Per, der havde nogenlunde samme størrelse som elektrikeren, som kom til at opleve et par ture i det kolde vand.
Første forsøg blev gjort i den lille lavvandede bugt lige nedenfor vores beboelsesbarak.
Per havde fået den fornuftige idé at tage dragten på under den varme bruser, og undgik derfor det første kolde gys, da dragten ellers skulle optage havets kolde vand først, men det varede dog alligevel ikke længe før den fordel var væk og han måtte op i varmen igen ;)
Senere tog vi en tur ud på det åbne vand i den lille jolle, hvorfra han hoppede i vandet mens jeg fulgte med på overfladen. Også turen her blev kortvarig på grund af kulden, men friskt at gjorde det!
Mit forsøg med dykkerdragten var temmelig komisk. Jeg var simpelthen for lang til dragten, og havde kæmpe anstrengelser med bare at få den halvvejs på, førend jeg måtte opgive. Nemmere blev det ikke da den skulle af, for Per måtte hive og flå det bedste han kunne, mens jeg holdt fast et sted.
Forsøget blev til meget latter og ingen dykning for mit vedkommende :)

Hyggedag med vandring
Det blev nok på denne tur jeg for alvor blev ramt af den store grønlandske natur.
Dels på grund af hyggen omkring det mere primitive hytteliv, men i særdeleshed ved min første travetur op i fjeldet nogensinde. Det enestående og øde landskab bed sig fast i min sjæl for altid; så meget at jeg kom forbi som turist med Tina (min kone) i sommeren '89, hvor vi var på vandre/telttur inde bag bygden Tasiusaq mellem de næsten 2000 høje tinder...

Første weekendtur
I mange dage havde vi kigget over på fastlandet, men nu blev det tid til at komme med på hyttetur derovre :)
Hagen sejlede os derover med "Lommen" og vi fik godt med forsyninger med, for det kunne jo være isen pludselig lukkede os inde!

Næsten alle på stationen var nede og tage imod "Lommen" på den lille kaj.
I flere dage havde isen forhindret den i at nå frem til os, så der blev set frem til at få friske aviser, båndede nyheder og øvrige forsyninger.
Der gik ikke længe før vi opdagede, at selv de mindste udsving i den ellers ret stille stående hverdag var velkommen. Derfor blev begivenheder som "Lommens" forsøg på at nå gennem isen til os et stort samtaleemne i dagene, hvor vi var "pakket inde", og ved middagsbordet lagde Per og jeg ører til en del barske historier fra gamle dage, hvor isforholdene mindst var dobbelt så slemme som i dag ;)
Som jeg husker det, tog sejlturen fra Nanortalik til Angissoq mellem en og to timer, hvilket nemt kunne blive en del mere hvis isen drillede.
Men de gange jeg var med "Lommen" i forbindelse med op- og hjemrejse, samt de to hytteture, var der ingen problemer med isen.

Arbejdsdagene udendørs gav en enestående udsigt til drivende isbjerge, der i perioder nærmest kom susende forbi i den meget stærke havstrøm, der til tider gik omkring Kap Farvel.
Jeg tog ofte en udkigspause for at nyde synet, der ofte bød på isfjelde, der brød buldrene og bragende sammen :)
Sceneriet var fantastisk og uforglemmeligt. I løbet af en dag kunne havet gå fra total isfyldt og ufarbart farvand til åbent og isfrit.