Turen skulle fortsætte fra Nanortalik til Angissoq med "Lommen", en lille rød trækutter, med Hagen som skipper.
Han hentede os i huset og vi kom hurtigt ombord med vores kufferter, men også diverse madvarer og andet gods blev lastet til folkene ude på Angissoq.
Vi kom afsted under rolige vindforhold og uden besvær med drivende is. Efterhånden dukkede den lave gruppe øer op i det fjerne, og den høje gittermast på Angissoq lod sig spotte på lang afstand.
En hel lille delegation modtog os på den lille mole, og vi blev kørt op til en af barakkerne, som vi fik helt for os selv. Bemandingen var jo blevet noget mindre med tiden, efter udstyret var blevet mere automatiseret og der kun krævedes almindeligt vedligehold af bygningerne. Derfor var der rum nok at tage af :)
I alt har der måske været omkring 15 - 20 personer på stationen det tidspunkt vi var der. Om vinteren var der en del færre......
Om aftenen gik vi over i fællesstuen og begyndte at finde ud af hvordan livet leves i en af verdens fjerne afkroge :)