Spisestuen, stationens vigtigste rum :)
Både Per og jeg var ikke vant til de store kostoplevelser i hverdagen hjemme i DK, hvor vi hver især boede alene og selv stod for madlavning.
Derfor gik der heller ikke lang tid før vi blev særdeles glade for den gode forplejning der var på stedet. Dagens vigtigste måltid blev middagen, hvor vi fik serveret en god solid varm ret i den hyggelige spisestue. Et højdepunkt man glædede sig til allerede kort tid efter morgenmaden. Måske fordi al den friske luft gav en glubbende appetit ;)
Som nyankomne på stationen og relativt kortvarige gæster, var vi interessant selvskab og kærkommen afveksling til hverdagen. Derfor fik vi også anvist fast plads ved "højbordet", hvor stationslederen bl.a. sad.
Det lønnede sig bestemt også for os, der var både unge og ukendte med alt på Grønland, og modtagelige for alt nyt. Det fornemmede man tydeligt, for stationens gamle folk nød at fortælle både fakta og skrøner om mennesker og oplevelser fra stationens for- og nutid. Hyggeligt :)
Når middagen var spist, trak man sig tilbage til opholdstuen, hvor der blev læst avis eller blot snakket om løst og fast. Samtidig åbnede Fritz op for en lille butik (en lem i en dør ;), hvor der kunne købes slik, cigaretter og andre småting.