Næsten alle på stationen var nede og tage imod "Lommen" på den lille kaj.
I flere dage havde isen forhindret den i at nå frem til os, så der blev set frem til at få friske aviser, båndede nyheder og øvrige forsyninger.
Der gik ikke længe før vi opdagede, at selv de mindste udsving i den ellers ret stille stående hverdag var velkommen. Derfor blev begivenheder som "Lommens" forsøg på at nå gennem isen til os et stort samtaleemne i dagene, hvor vi var "pakket inde", og ved middagsbordet lagde Per og jeg ører til en del barske historier fra gamle dage, hvor isforholdene mindst var dobbelt så slemme som i dag ;)
Som jeg husker det, tog sejlturen fra Nanortalik til Angissoq mellem en og to timer, hvilket nemt kunne blive en del mere hvis isen drillede.
Men de gange jeg var med "Lommen" i forbindelse med op- og hjemrejse, samt de to hytteture, var der ingen problemer med isen.