Man kan selvfølgelig ikke opholde sig på en ø uden at have en jolle til rådighed.
Stationen havde en plastik pioner-jolle, som man kunne benytte sig af, hvis man fik lyst til fisketur eller bare en fototur ud mellem isbjergene.
Jeg husker kun en enkelt sejlede ud for at pilke torsk, mens Per og jeg benyttede den flere gange.
Øen var ikke større, end det var oplagt at tage rundturen når vi sejlede ud. Her kom vi tæt på de store isbjerge, nok også nærmere end klogt var, for hele tiden var der risiko for, der ville falde stykker af, eller isen kunne vende de rundt og fremkalde store bølger.

På vores første tur medbragte vi en lånt salonriffel og som nybagte grønlandsfarere, mente vi os i stand til at få nedlagt en sæl.
Masser af skud blev fyret af mod is og klipper for sjov, men sæler eller hvaler så vi ikke noget til. Nok også meget godt, for som vi også selv erkendte; hvad skulle vi egentlig have gjort, hvis det faktisk var lykkedes at skyde et dyr?.....
I stedet var det os selv der kunne have kommet galt afsted. En af de mest lumske farer lærte vi at kende på den første tur. Vi sejlede med fuld fart ind på siden af et stykke glasklart is og det var tæt på Per var røget over bord ved sammenstødet. Båden tog heldigvis heller ikke skade, da vi ramte skråt for og gled af ved stødet. Vi kiggede os bedre for fremover! :)